Hvad er metakognitiv terapi?

Det siges, at vi har omkring 60.000–70.000 tanker om dagen. Tanker kommer og går – nogle lette, andre mere tunge.

Vores tænkning har stor betydning for, hvordan vi oplever os selv, andre mennesker og verden omkring os. Tanker kan påvirke vores følelser, vores opfattelser og den måde, vi er til stede i livet på.

Måske kender du følelsen af at være faret vild i dine tanker. Når bekymringer og grublerier får meget af vores opmærksomhed, kan det føles, som om tankerne har taget styringen.

Metakognitiv terapi handler ikke om at fjerne tankerne eller finde svar på dem alle. Vi arbejder i stedet med den måde, du forholder dig til dine tanker på – og med at opdage, at du ikke behøver give hver eneste tanke din tid og opmærksomhed.

Når tankerne ikke længere får lov til at styre din opmærksomhed, kan der opstå et mellemrum.

Du er ikke dine tanker.
Der kan være et mellemrum mellem dig og det, du tænker.


om mig

Hej, jeg er Lise
Metakognitiv terapeut & stress coach

Jeg har arbejdet med mennesker, så længe jeg kan huske tilbage, og jeg har altid været nysgerrig på, hvad der ligger bag det, vi umiddelbart ser.

Jeg stiller spørgsmål, lytter til det, der bliver sagt – men også til det, der måske ligger mellem linjerne. Jeg har aldrig været særlig tilfreds med overfladen.

Og jeg må nok indrømme, at jeg er lidt af en relationsnørd.

Jeg bliver oprigtigt optaget af, hvad der sker mellem mennesker – hvordan vi påvirker hinanden, knytter os til hinanden, og hvad der sker, når vi føler os set, forstået og trygge.

Min egen vej

Jeg er selv et sensitivt menneske, og i voksenlivet fik jeg konstateret ADHD. Jeg ved derfor også, hvordan det kan føles at tænke meget, mærke meget og opleve verden intenst.

Jeg har altid haft en stærk fornemmelse for andre mennesker og stemninger omkring mig. Samtidig har jeg oplevet, hvordan man kan begynde at tvivle på sig selv, når det, man mærker eller oplever, bliver gjort forkert.

Min egen vej har lært mig, hvor vigtigt det er at kunne være sig selv uden hele tiden at skulle passe ind i andres forestillinger om, hvem man burde være.

Derfor blev den metakognitive tilgang vigtig for mig.

Noget af det, jeg holder allermest af ved den metakognitive tilgang, er, at vi ikke behøver bruge vores liv på at kæmpe med vores tanker.

Vi er ikke vores tanker.

Selv en tanke, der føles meget virkelig, er stadig en tanke. Vi kan lære at forholde os anderledes til det, der foregår i vores sind – og skabe mere plads til det liv, vi gerne vil leve.

Hos mig behøver du ikke være anderledes.

Når du kommer hos mig, møder jeg dig som det menneske, du er – ikke som en diagnose eller et problem, der skal løses.

Jeg møder dig med nærvær, respekt og oprigtig nysgerrighed.

Du behøver ikke være mindre sensitiv.
Du behøver ikke tænke mindre.
Du behøver ikke blive en anden.

Måske handler det i stedet om at få et friere forhold til dine tanker.

Det er det, jeg gerne vil hjælpe dig med.

Velkommen til MELLEMRUM


Pris

Individuel samtale

Ca. 60 minutter · fysisk eller online

900 kr

Forløb •7 samtaler

Et samlet forløb med 7 individuelle samtaler.
Du sparer 600 kr. ved samlet betaling.


5.700 kr

Afbud og ændring af tid

Hvis du bliver forhindret i at komme til din aftale, bedes du melde afbud eller ændre tiden senest 24 timer før.

Ved afbud senere end 24 timer før, eller hvis du udebliver fra din aftale, opkræves 900 kr.

Ved akut sygdom eller andre særlige omstændigheder er du altid velkommen til at kontakte mig, så finder vi en løsning.


Kontakt

Har du lyst til at tage det første skridt?

Hvis du er nysgerrig på, om metakognitiv terapi kunne være noget for dig – eller dit barn – er du meget velkommen til at kontakte mig.

Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Vi kan starte med en uforpligtende snak om, hvad du eller dit barn oplever, og om et metakognitivt forløb kunne være relevant.

Lise Nielsen
Metakognitiv terapeut & stress coach

📧 Lise_nielsen3@hotmail.com
📞 42 74 20 22

Her finder du MELLEMRUM

Skodsborgvej 59B
9270 Klarup

Jeg tilbyder samtaler til børn, unge og voksne i rolige og trygge rammer.

Der kan også være mulighed for samtaler i lokalområdet efter aftale.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 🌸

MELLEMRUM

Et friere forhold til dine tanker.